PH Lamper

download
Poul Henningsen designer

For godt 90 år siden fik designeren Poul Henningsen en idé, der skulle vise sig at ændre både hans eget liv men også den danske design- og kulturhistorie. Året var 1926, da offentligheden for første gang, ved en biludstilling i Forum, blev introduceret til de såkaldte PH lamper. For i loftet, højt oppe over de mange biler, hang Poul Henningsens lamper og sendte lys ud i lokalet. I dagene efter blev lamperne omtalt i diverse aviser, og deres succes var uundgåelig.

Manden bag lampen var ingen ringere end revyforfatter og filminstruktør Poul Henningsen. Han var søn af de to forfattere Agnes Henningsen og Carl Ewald. Hans uddannelse som arkitekt blev aldrig færdiggjort, men i stedet studerede han ved Danmark Tekniske Universitet i tre år. I starten af hans karriere praktiserede han traditionel funktionalistisk arkitektur, men blev senere hen mere inspireret af menneskets behov for belysning. Dette fik også stor betydning for hans måde at designe PH lampen på. Han ønskede at lyset skulle nå ud i rummet uden at blænde personerne, der befandt sig i det. Selv havde han med andre lamper oplevet, at lyset enten blev alt for skarpt, eller også blev det opslugt af skærmen. Ved hjælp af PH lampens tre skærme forhindrede han dette. Han havde i mange år forinden eksperimenteret med lysets fald og retning. Forskellige overflader, former og materialer blev testet for at se hvilke, der bedst kunne reflektere og styre lyset.


I 1925
præsenterede Poul Henningsen den såkaldte Pariserlampe på Verdensudstillingen i Paris. Denne lampe bestod af 6 skærme i nysølv. På trods af at Poul Henningsen fik stor ros, anerkendelse og endda modtog guldmedaljen ved prisuddelingen, var han stadig ikke tilfreds. Han havde arbejdet hårdt på at få den rette virkningsgrad og vinkelgeometri, for at opnå den rette lysfordeling og et blændfrit lys. Dog levede lampen ikke helt op til Poul Henningsens ideer og idealer – lyset blændede nemlig nedefra, på grund af de spejlende skærme lampen bestod af. Alligevel fik lampen gjort så stort et indtryk i både ind-og udland at Louis Poulsen, der fra starten af producerede Poul Henningsens lamper, straks lancerede lampen internationalt. Poul Henningsens samarbejde med Louis Poulsen varede lige indtil hans død.

Efter Verdensudstillingen begyndte Poul Henningsen for alvor at udvikle PH lampen. Dette betød, at Opalglaslampen kom til i 1926. Lampen gav et stærkt nedadrettet og skråt udadrettet lys. Der kom næsten intet lys ud ovenfra, hvilket gjorde denne lampe til en af de mest blændfri lamper, der var på markedet. Efter denne lampe blev opfundet, blev PH lampen for alvor gjort til et begreb. Der kom en lang serie af forskellige PH lampe i de følgende år, der blev udviklet helt indtil 1960’erne.

8
Poul Henningsen Lamper

PH lamperne kommer
i mange forskellige former og farver. Lamperne kan fås som pendel lamper, standerlamper, væglamper, bordlamper og gulvlamper. Derudover fås PH lampe også til udendørs brug.

En af de mere kendte varianter er PH 5. For mange er den nærmest blevet synonym med PH lamper. Den findes i enormt mange danske hjem den dag i dag, hvilket måske er årsagen til den mere overkommelige pris. Den består af tre reflektorskærme, en kegle, og to mindre farvede skærme i rød og blå. Formålet med disse farver var at tilføre farve til lyset i den del af øjet, hvor øjet er mindst følsomt. Derudover ville man også svække lyset i den del af øjet, der er mest følsomt, nemlig det gule og grønne.  På grund af PH 5 lampens popularitet blev der ved 50 års jubilæet lavet en ny version af den folkekære lampe – PH 50.

En anden populær PH lampe er The Artichoke eller Koglen, som den bliver kaldt i daglig tale. Den blev designet i 1958 til restauranten Langelinje i København, hvor den stadig hænger i dag. PH Koglen fås i fire forskellige størrelser og tre forskellige farver; hvid, rustfrit stål og koglen fås endda i kobber. Mange designere i hele verdenen har prøvet at efterligne denne type lampe uden held. Lampen er enormt eftertragtet, men prisen på koglen er også af anden kaliber end PH 5. Derfor søger mange efter forskellige Kogle replica for at spare penge. Disse kopier findes blandt andet i England og kan købes over nettet.

Hvis man derimod gerne vil investere i en ægte PH lampe, men gerne vil have den til tilbudspriser, bør man kigge på DBA. Søger man blot på PH Lamper på DBA’s hjemmeside, popper flere brugte PH lamper op – med lidt held kan man sikkert finde frem til en brugt version af Koglen. Hvis man dog hverken vil bruge mange penge på en ægte version eller en replica, kan man altid investere i en Kogle plakat for at nyde det flotte design på ens væg.

Koglen

er dog ikke den eneste PH lampe, der er værd at investere i. PH Snowball lampen eller Kuglelammelen, som den også bliver kaldt, blev lanceret samtidigt med PH 5 og Koglen, men nåede aldrig op på samme popularitetsniveau. I 1983 blev den trukket tilbage og lavet om, hvilket har gjort, at den, den dag i dag, er kommet til live igen.

To andre kendte PH lampe er PH 80, der er en gulvlampe, og PH 3/2, der er en lysekrone. Fælles for disse to er, at de begge også findes som bordlamper. Den nyeste slags bordlampe inden for PH lamper er PH 2/1. Den er lille og enkel, og designet holder stadig den dag i dag.
PH 4/3 blev sammen med Væglampen lanceret i 1966. Det var den sidste serie af lamper Poul Henningsen designede inden sin død i 1967.

Selv 90 år efter PH lampens indtræden i den danske designarv, bliver lamperne stadig brugt og solgt både nationalt og internationalt. Der er ingen tvivl om, at Poul Henningsens design, samt innovative tilgang til belysning, har sat sit præg på lamper verden over og vil blive ved med at inspirere designere mange år endnu.